Dyrenes beskyttelse skriver følgende:
"Holdes kaniner i større udendørs anlæg med masser af skjul, gnavemuligheder, mulighed for at grave gange i jorden og med kontakt til artsfæller, bliver de som udgangspunkt stimuleret tilstrækkeligt. I naturen bruger kaniner mange timer i døgnet på at søge føde, og foderet bør placeres forskellige steder i anlægget, så de aktiveres med at lede efter det. Kaniner, der holdes indenfor, bør få deres kaninpiller serveret i f.eks. en foderbold eller lignende, og foderet spredes ud, så de også udfordres og stimuleres ved at skulle søge efter føden og bruge kræfter på at få fat i den. I et eventuelt bur kan grøntsager hænges i toppen, så kaninen skal stå på bagbenene for at nå det. Indendørs kaniner bør have friske grene at gnave i, papkasser og lignende, der kan bruges som huler, samt legetøj, som stimulerer og aktiverer dem.
Lagomorfer, heriblandt kaniner, er fysiologisk tilpasset et liv som sprintere. Ved hjælp af deres lange, kraftfulde bagben kan kaniner hurtigt ved hop opnå en høj hastighed og skifte retning pludseligt, og ved tegn på et rovdyrs tilstedeværelse vil de hurtigt spurte tilbage i skjul i deres gangsystem.
Kaniners fysiologi betyder, at de dagligt har brug for en del motion, gennem både bevægelse og gravning. Dette behov tilgodeses bedst i et større udendørs anlæg eller ved at holde dem fritgående indendørs. Holdes de i aflukkede bure, skal de flere timer dagligt kunne motionere på et større område (min. 9 m2), hvor de også har mulighed for at grave. Kan dette ikke sikres, er det nødvendigt at holde dem i anlæg eller på områder, hvor deres daglige behov for motion kan opfyldes. Specielle kaninseler kan også købes, så de kan komme ud på en gåtur udenfor – selerne kræver dog lidt tilvænning.
Kaniner kan finde på at gnave i ledninger og giftige planter, så fjern dette, når kaninen løber frit indendørs, og giv dem rigeligt andet at gnave i (friske grene, hø). Gnavning i møbler, planter og ledninger ses dog sjældent, hvis kaninerne har rigeligt friske grene at gnave i."